ALERIS HAMLET INTERIOR V049

Nedfrysning af befrugtede æg

Det er muligt at nedfryse overskydende befrugtede æg, så du kan få lagt dem op på et senere tidspunkt. Vores fertilitetsspecialister taler med dig om muligheden for nedfrysning ved den indledende samtale.

ALERIS HAMLET INTERIOR V048

Hvorfor er det en fordel at nedfryse dine befrugtede æg?

Har du i forbindelse med IVF eller ICSI behandling overskydende befrugtede æg af god kvalitet, kan disse fryses ned med henblik på senere oplægning.

Ved at nedfryse dine befrugtede æg undgår du yderligere hormonstimulation og ægudtagning. Dette kan være aktuelt, hvis du ikke blev gravid ved IVF eller ICSI behandlingen eller ønsker flere børn.

ALERIS HAMLET INTERIOR V053

Frysning for fremtiden med vitrification

Vi benytter den nyeste frysningsteknik med vitrification, som med en hurtig og effektiv nedfrysning giver gode overlevelsesrater og udviklingsmuligheder for dine befrugtede æg. Æggene nedfryses hurtigt og opbevares sikkert i en tank med flydende kvælstof, indtil du er klar til at bruge dem.

Vi kan ikke forudsige, om der vil være befrugtede æg, der er egnet til nedfrysning, og hvor mange der vil være. Derfor laver vi følgende plan sammen med dig/jer:

 

  • Fryser vi æggene, får du/I tilsendt den underskrevne erklæring, hvor vi har noteret det totale antal af befrugtede æg, som vi har nedfrosset
  • Er der ingen egnede æg til nedfrysning, vil der stå 0 stk.
Hand Made Wood Toy

Lovgivning om nedfrysning af befrugtede æg

  • Nedfrosne, befrugtede æg kan kun anvendes i forbindelse med egen fertilitetsbehandling og kan ikke doneres til andre
  • Nedfrosne, befrugtede æg må kun opbevares i 5 år regnet fra nedfrysningstidspunktet, dog senest til kvinden fylder 46 år. Såfremt de ikke er blevet anvendt inden da, skal de destrueres
  • Du/I skal give et skriftligt samtykke til nedfrysning og opbevaring samt erklære, at du/I er indforstået med de vilkår og betingelser, som gælder
  • Vi må kun optø dine/jeres æg, hvis vi har modtaget et skriftligt samtykke til optøning. Dette samtykke skal underskrives af begge parter eller af kvinden ved behandling af enlige.
  • Donation til forskning af nedfrosne æg, som man ikke selv kan bruge, kan kun ske efter informeret samtykke fra dig/jer

Læs mere om lovgivningen

Little Kid Playing Hide And Seek Game;

De befrugtede æg destrueres i tilfælde af:

  • At en af parterne dør, med mindre manden har givet sit samtykke til, at kvinden efter mandens død kan anvende de nedfrosne embryoner
  • Parforholdets/ægteskabets faktiske ophør
ALERIS HAMLET INTERIOR V080 Aspect Ratio 4x3

Kom ind til en samtale

Ring på +45 38 17 07 40 eller Kontakt os